Billedcollage af mennesker

Vi søger timelønnede sygeplejersker til vores kære klienter i hele landet

Smiler du ved tanken om at være med til at hæve barren for pleje, omsorg & livskvalitet?

Drømmer du om et meningsfuldt job, hvor relationer er i fokus – og hvor du rent faktisk får mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte menneske?

Så er jobbet som sygeplejerske i Trolle Care måske noget for dig?

Hos Trolle Care er vi egentlig bare mennesker, der passer på mennesker. Vi tager udgangspunkt i hvor vores klienter er, og ikke hvor vi som faggruppe synes de skal være, og vi tror på at jo færre forskellige mennesker om opgaven, jo færre fejl, jo bedre omsorg og dermed højere kvalitet for klienten.

Som sygeplejerske hos os er der ikke mange blå blink, men derimod masser af basal sygepleje og relationsarbejde. Vores klienter er både raske og syge. Mange er dog ældre – og en del af dem lever et liv med demens, Alzheimers, Parkinsons, eller i ren og skær ensomhed. Som sygeplejerske hos os er du med til at sikre, at vores klienter får den nødvendige sygeplejefaglige hjælp, men også hjælp til de opgaver, der kan virke stressende eller uoverskuelige, så de kan bruge tid og ressourcer på det, der i virkeligheden giver allermest mening. Gennem medmenneskelighed, hjælpsomhed, ordentlighed, overblik og høj grad af service og sygepleje, hjælper du med til, at hverdagen bliver lettere og lysere. Du hjælper med at minimere stress, give tryghed, skabe overblik, glæde, ro og livskvalitet – dag som nat.

Behovet hos vores klienter spænder vidt, og kan være alt fra at få hjælp til sårpleje, medicindosering, ernæring, personlig hygiejne og genoptræning, til at få handlet ind, lavet mad, skiftet sengetøj, eller blive ledsaget ved læge- og hospitalsbesøg, til sociale arrangementer, eller en tur ud i naturen. Der kan også være behov for tryghed i form af vores blotte tilstedeværelse, og det kan være nødvendigt at kombinere hjælpen med assistance fra vores dedikerede og dygtige personlige assistenter. Ingen opgave synes for lille, eller for stor, henimod vores mål om at yde den bedste, mest nærværende og professionelle hjælp til vores klienter, unge som gamle, raske som syge.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt job, hvor relationer, service og basal sygepleje er i fokus.
  • timelønsansættelse med mulighed for fastansættelse efter 3 mdr.
  • at blive en del af en virksomhed, hvor ordentlighed, fleksibilitet, gennemsigtighed, professionalisme og tillid ikke blot er værdier, vi taler om, men rent faktisk praktiserer.
  • en attraktiv løn inkluderet pension.
  • tilrettelagt oplæring og introforløb.
  • en anderledes arbejdsplads, hvor du og klienten er omdrejningspunktet.
  • deltagelse i undervisning, supervision, team- og personalemøder samt sociale arrangementer.
  • den fornødne tid til rent faktisk at komme ”hele vejen rundt” og give ”det lille ekstra”, som er så umådeligt stort.

Vi har brug for dig, der:

  • kan spejle sig i vores værdier.
  • smiler ved tanken om at være med til at hæve barren for pleje, omsorg og livskvalitet.
  • har minimum 5 års bred klinisk erfaring.
  • evner planlægning og struktur, og som kan varetage et yderst selvstændigt job.
  • kan imødekomme vores klienters behov og ”nå hele vejen rundt”.
  • er servicemindet, mødestabil, ordentlig og omsorgsfuld.
  • er fleksibel og kan arbejde minimum 3 timer ad gangen, også i weekender og ved højtider.
  • har kørekort og evt. bil.

Upload din ansøgning og CV her.

Vi glæder os til at høre fra dig og indkalder løbende til samtale.

To top