Personlig Assistent til hjælp og støtte

Man behøver ikke at være syg for at have behov for hjælp og støtte i det daglige. Hos Trolle Care tilbyder vi en personlig assistent til dig, der har masser af ønsker til, hvordan dit liv og din dagligdag skal forme sig, men som mangler overblik og overskud; dig, der savner en fortrolig, når kræfterne slipper op; dig, der er ensom og trænger til selskab og dig, der har brug for en hjælpende hånd til de ting, der er bøvlede og svære at håndtere. Kort sagt, dig, der er rask, men som alligevel føler dig sårbar.

Vores personlige assistenter er modne og servicemindede mennesker, som forstår sig på mennesker og på at skabe gode relationer. Og de kan varetage en lang række opgaver, der ikke kræver sundhedsfaglig ekspertise, men som er mindst lige så vigtige i forhold til at bevare sin værdighed og omgivelsernes respekt:

  • Hjælp til indkøb, madlavning og opvask
  • Støtte og assistance til at shoppe nyt tøj, gaven til barnebarnet m.m.
  • Hjælp til at holde styr på korrespondance med offentlige myndigheder, lægeaftaler, aktiviteter m.m.
  • Støtte og ledsagelse til udadvendte aktiviteter som fx teaterture, biografbesøg, restaurantbesøg, bankospil, familiemiddage m.m.
  • Hjælp til at bruge IT – herunder telefon og tablet
  • Afhentning af rensetøj
  • Kørsel til læge- og hospitalsaftaler
  • Hjælp til at arrangere frokost og dække pænt op, inden veninderne kommer
  • Støtte og omsorg om natten, hvis man føler sig forvirret og bange.

Ovenstående opgaver er blot eksempler. Opgaverne følger dine ønsker og behov, dog varetager vores personlige assistenter hverken sygepleje eller alm. rengøring.

Lad Trolle Care hjælpe

Med en af vores personlige assistenter er der aldrig lang vej til hjælp og støtte i det daglige. I aftaler selv, hvornår og hvor ofte, der er brug for assistance. Din personlige assistent kommer som min. 3 timer ad gangen.

Kontakt os, og hør mere om dine muligheder

Kontakt os og få en uforpligtende samtale om din situation, og hør, hvad vi kan tilbyde.
Brug evt kontaktformularen her.

Ring evt til os på telefon 70 27 20 34

To top