Privat sygepleje ved kritisk sygdom

Hvert år bliver mange tusinde af os ramt af kritisk sygdom. Heldigvis er der i dag så gode behandlingsmuligheder, at mange af os også lever videre til trods for den barske diagnose. For det ér barsk at få en livstruende sygdom. Man bliver tvunget til at gøre sig en masse tanker og overvejelser, og mange spørgsmål maser sig helt naturligt på: ”Hvor alvorligt er det?” ”Vil jeg overleve?” ”Hvor længe?” ”Hvad skal der ske, hvis jeg ikke overlever?”. Selv den stærkeste bliver sårbar og bange, når hele fundamentet vakler.

Vi ved, at der ofte opstår stor ensomhed i sådan et forløb. Ikke fordi man som patient er fysisk alene, men fordi det kan være svært at sætte ord på de mange følelser af vrede, håb, afmagt og optimisme, der hele tiden afløser hinanden. Og det er ikke alle tanker, der kan deles med dem, vi elsker. Det er helt almindeligt at føle sig træt og opgivende. Når hovedet hele tiden fortæller kroppen, at den er syg, kan det være svært at aflede sig selv og finde energi til de ting, der ellers plejer at gøre en glad.

Også som pårørende til en kritisk syg kan forløbet være ensomt og skræmmende. Den pårørende har ofte lige så mange spørgsmål som patienten. Og følelsestumulten er lige så udtalt. Samtidig kan man som pårørende føle, at man pludselig får et større ansvar, end man kan kapere. Vi vil naturligt gerne passe på de mennesker, vi elsker, men derfor kan vi godt føle, at vi ikke er tilstrækkeligt godt klædt på til at rumme både deres og vores egen frygt og fortvivlelse.

Lad Trolle Care hjælpe

Hvis kritisk sygdom pludselig er blevet en stor del af dit liv – som patient eller pårørende – så kan vi hjælpe dig. Vi kan både støtte dig i din kontakt med sundhedsvæsenet, som ikke altid er lige let at navigere i, og vi kan hjælpe dig med at håndtere dagligdagen, så du bruger dine kræfter på det rigtige. Med vores sygepleje ved kritisk sygdom får du tilknyttet en eller flere faste sygeplejersker, der hjælper, støtter og aflaster.

Typiske opgaver:

  • Vi skaber overblik over lægesamtaler, behandlingstider, kørsel, indlæggelser, hjælpemidler, medicin og alt det, der ligger ind i mellem.
  • Vi nedskriver alle spørgsmål forud for læge-/behandlingssamtaler.
  • Vi ledsager dig til fx læge-/behandlingssamtaler, så du har et ekstra sæt ører med.
  • Vi får hjemmet til at hænge sammen, får handlet, vasket tøj, hentet medicin og tilberedt gode, nærende måltider til dig.
  • Vi hjælper dig med at bevare værdigheden i forløbet og støtter dig i forbindelse med din personlige hygiejne, påklædning og træning.
  • Vi tager os af alle de opgaver, der er vigtige for dig.

I de situationer, hvor en kritisk sygdom ender med et terminalt forløb, er vi også meget erfarne. Vi arbejder tæt sammen med udkørende hospice-teams, smertelæger og øvrige fagpersoner inden for palliation, så vi sammen kan skabe trygge rammer med masser af plads til både patient og pårørende i den sidste tid.

Kontakt os, og hør mere om dine muligheder

Kontakt os og få en uforpligtende samtale om din situation, og hør, hvad vi kan tilbyde.
Brug evt kontaktformularen her.

Ring evt til os på telefon 70 27 20 34

To top