
Et morgenbord, et menneske og meget mere end en opgave!
En morgenrutine med mening
Hver morgen klokken 8.30 er Aksel klar. Bordet er dækket med sirlig omhu, juicen er friskpresset, og der er gjort plads til to. ”Trolledamen” – som Aksel kærligt kalder de personlige assistenter fra Trolle Care – skal lave kaffe, koge æg og anrette det sidste. Morgenmaden er et fælles ritual. De sidder side om side med udsigt til det kuperede landskab, hvor rådyrene ofte gør dem selskab.
Sådan begynder dagen. Hver dag. Syv dage om ugen.
De taler om lidt af hvert, som gamle venner gør. Det er ikke den samme, der kommer hver dag, men Aksel kender dem, der kommer og ved, hvordan samtalen kan finde fælles grund – om naturen, om interesser, om livet eller om nyhederne fra i går.
Et liv med lederskab og kærlighed
Aksel har levet et liv med ansvar, stillinger i toppen og oplevelser i bagagen. Eva, hans elskede livsledsager gennem 85 år, var med hele vejen. Sammen fik de fem børn og havde planer om at nyde pensionisttilværelsen mellem deres lejlighed i Spanien og det hus, de selv lod opføre i Danmark. Men alvorlig sygdom indhentede Eva og Aksel blev alene. Spanien blev der sagt farvel til, og Aksel slog sig permanent ned i huset – omgivet af storslået natur og i harmoni med landskabet.
Struktur med plads til liv
Under morgenmaden, med udsigt til rådyr og andet vildt, lægger Aksel og Trolledamen dagens plan. Eller rettere: Aksel ved, og stoler på, at de alle har styr på, hvornår der skal lægges rent på sengen, vaskes tøj eller måske lige køres en ekstra gang med støvsugeren. Det er en tillid, der er kommet over tid. Alene efter 70 års ægteskab er Aksel glad for den struktur, de tre timers besøg fra Trolle Care giver hans dage. Der er fem børn og en stor familie, over 50 ved sidste optælling. I går var et barnebarn på besøg, men ingen skal føle sig forpligtet.
Hverdagsnærvær med et professionelt touch
Det var en sød svigerdatter, der nævnte idéen om en personlig assistent, en PA. Trolle Cares PA’er er professionelle og nærværende. De udfører praktiske opgaver, der ikke kræver sundhedsfaglig baggrund, men som er afgørende for hverdagen. Og det er altid klienten, der definerer, hvad der skal gøres. Det tiltaler Aksel. Som han siger: Folk skal vide, hvad de har råd til – og hvad de har brug for.
Han sætter pris på den kontinuitet, Trolle Care giver. Og på at han altid ved, hvem der kommer næste morgen. Det giver ro.
Stadig i gang – både med krop og sind
Og når man er 95 år, er det godt med systemer for at sikre det gode helbred med en rollator som tro følgesvend: ”Jeg går tre gange rundt om huset, 10 gange op og ned ad gangen, og sætter mig og rejser mig fra stolen 10 gange.” og ingen alkohol for balancen skal holdes.
Aksel har haft et fantastisk liv med sin Eva, mange fester og en livlig børneflok. Men også det stille liv i det smukke hus er nu blevet meningsfyldt og om lidt skal aftensmaden varmes. I morgen venter endnu en morgenkomplet. – Ikke kun med juice og æg, men med rytme og relationer. Med en udsigt og en trolledame, der begge minder ham om, at livet stadig er i gang.
Når tre timer bliver til meget mere
Aksel siger det selv – system og struktur giver ro. Men det gør menneskelig kontakt også. Hos Trolle Care handler det ikke kun om, hvad vi gør, men hvem vi gør det for. Vi ser det hele menneske. Derfor giver tre timer med Trolle Care mening. Hver dag. Igen og igen. Det giver ro, rytme og en relation, der rækker ud over opgaverne og som minder ham om hvem han var og stadig er.
Hos Trolle Care er Aksel ikke en opgave, men en livshistorie, der stadig skrives. Med hjerte og hverdag.




