Lad os bare kalde det uregelmæssig bimmelim

Uhhh. Når man skal, så skal man! Især kvinder men også mange mænd oplever at blive urininkontinent med alderen. Illustration: Jon Skræntskov

Bøvl med vandværket, urin-inkontinens, rammer hver femte kvinde og mand over 75 år. Bryd det store tabu og søg hjælp hos din læge, så dit sociale liv ikke ødelægges

Har du svært ved at holde på vandet, og har du været i nærheden af en sygeplejerske, så har du med garanti hørt hende sige “… det skal du ikke tænke på, det oplever jeg mange gange om dagen…”.
Og det gør vi også.
Men det gør det ikke nødvendigvis mere naturligt for dig, for uanset hvor vi lægger trykket, så er der ganske få mennesker, der lever med og lider af inkontinens, som synes, det er et spændende emne at debattere, selvom det både hæmmer og påvirker hverdagen og tillige kan være svært at navngive. 
Lad os, i denne uges Det gode liv, tage bladet fra munden og få sat lidt fokus på det, som én ud af fem mænd og kvinder døjer med, og som for mange er utroligt pinligt at tale om og samtidig en sand festdræber for et ellers dejligt pensionistliv.
Vi taler om utætheder af urin, urin-inkontinens, bøvl med vandværket eller uregelmæssig bimmelim, om du vil.

Urin-inkontinens

Vi starter med lidt teori: Urinvejene består af nyrer, urinledere, blære og urinrør. 
Nyrerne har til opgave at fjerne affaldsstoffer fra blodet. De affaldsstoffer kalder vi urin. Urinen løber fra nyrerne ned i urinlederne og opbevares i blæren, indtil den tømmes ud via urinrøret. 
Mænd har i tillæg en kirtel, prostata, der sidder lige under blæren og er fæstnet om urinrøret.
Kan man ikke holde urinen tilbage og derved er lidt utæt, er man urin-inkontinent. 
Næsten 20 procent af alle kvinder over 75 år oplever daglig inkontinens. Dvs. du er langtfra den eneste på gymnastikholdet eller svømmeholdet, som bakser med de her udfordringer! 
Men det er nu ikke kun kvinder, der kan blive ramt af inkontinens. 5 procent af alle 50-årige mænd har inkontinens – en hyppighed, der stiger til små 20 procent hos mænd over 75.

Inkontinens hos kvinder

Kvinder og mænd rammes ikke lige hyppigt af den samme slags inkontinens. Der findes to slags – og så en blanding af dem begge. 
Man taler om stress-inkontinens og urge-inkontinens, eller også kan man være så uheldig at være ramt af dem begge.
Stress-inkontinens opstår, når blærens lukkemuskel ikke kan holde tæt, samtidig med, at trykket i blæren øges. Denne form for inkontinens er karakteriseret ved, at man har svært ved at holde på vandet i forbindelse med fysisk anstrengelse, f.eks ved nys, hoste, hoppen og løb.
Ofte skyldes det skader på bækkenbund opstået i forbindelse med fødsel, derudover kan der være forværrende faktorer, f.eks. overvægt eller kronisk bronkitis.
Urge-inkontinens, eller overaktiv blære som en lidt mere mundret beskrivelse, handler om en overaktiv blære, som fuldstændig uvarslet og uhæmmet trækker sig sammen. 
Denne sammentrækning giver sig udtryk i en pludselig og meget stærk vandladningstrang eller “når jeg skal, så SKAL jeg”. 
Tilstanden ses med tiltagende hyppighed, jo ældre man bliver.
Man kan også være ramt af begge former for inkontinens, dvs. hvor man ikke kan holde på vandet ved bevægelser, som øger presset på blæren, samtidig med, at man kan få en pludselig trang til at komme på toilettet.

Opsøg din læge

Uanset hvad, så kig forbi egen læge og få talt om det. Lægen har, ligesom sygeplejerskerne, oplevet det masser af gange, men modsat os, så kan lægen rent faktisk initiere et udredningsforløb, som vil være retvisende for, hvilken slags inkontinens, der er tale om, og hvordan den bedst behandles. 
Typisk skal man til forskellige undersøgelser kombineret med bl.a. blodprøver og urinprøver, men egen læge vil informere mere om dette. 
I udredningsforløbet, og som ren forebyggelse, er det ikke nogen dum idé at tænke lidt i retning af knibeøvelser. 
Den slags gymnastik er en vigtig del af behandlingen af både stress-inkontinens og overaktiv blære, og den form for træning kræver ikke omklædning eller kontingentindbetaling for at kunne blive udført. 
Der skal trænes dagligt gennem tre måneder, før resultatet endeligt kan vurderes; f.eks. 20 gode knib à 6-8 sekunders varighed, 2-3 gange daglig.
Hvis man har svært ved at knibe, kan man blive henvist til en fysioterapeut med særlig interesse herfor (uroterapeut).
Efter endt udredning og en afklaring af, hvad det er for en slags inkontinens, og om det er en permanent eller midlertidig tilstand, om man skal have medicin, operereres eller det kan trænes væk, så har kommunen mange dygtige kontinens-sygeplejersker, som kan råde og vejlede om, hvilke bind og bleer, der er gavnlige og til rådighed. 
Hjælpemidler, der i øvrigt kan søges tilskud til.

Inkontinens hos mænd

Hos mænd er overaktiv blære hyppigst og udgør mellem 40 og 80 procent af alle tilfælde af inkontinens, mens blandingsinkontinens udgør cirka 10-30 procent og stress-inkontinens mindre end 10 procent.
Overaktiv blære hos mænd skyldes på samme måde som hos kvinder, at blæremusklen pludseligt trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. 
Er der ikke mulighed at lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i en ufrivillig vandladning. Nogle gange kun dråber, men det kan også være en fuld vandladning. 
Dette kan skyldes infektioner, neurologisk sygdom eller forstørret prostata. Men ofte kender man ikke årsagen.
Stress-inkontinens er ikke så udbredt blandt mænd, men opstår som regel som følge af en prostataoperation. Ved en prostataoperation fjerner man den normale lukkemekanisme ved blærehalsen (overgangen mellem blære og urinrør), og da lukkemuskulaturen omkring urinrøret ikke altid er stærkt nok til at kunne holde på vandet alene, vil og kan der opstå problemer med at holde helt tæt.
Hos mænd er der også en tredje form for inkontinens, og det er overløbs-inkontinens. Her handler det om en tilstand, hvor blæretømningen er dårlig. Nyrerne fungerer, og man indtager væske, og derved vil blæren naturligt blive fyldt, men aldrig tømt, før den ‘løber over’. 
Overløbs-inkontinens forekommer ofte på grund af forsnævring af urinrøret, først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata.

Et stort slag for mændene

Her vil jeg gerne slå et meget stort slag for, at også MÆND søger egen læge, hvis der er bøvl med at holde på vandet, eller hvis blæren lever sit eget liv. 
Desværre forholder det sig sådan, at mænd er langt sværere at få til egen læge end kvinder. Resultatet af lægeangst, usårlighed eller stædighed er desværre, at sygdomme, der kunne være opdaget i tide, er sværere at behandle – eller måske slet ikke kan behandles. 
Udredningen er meget i tråd med, hvad kvinder gennemgår i sådan et forløb. Der vil være forskellige undersøgelser kombineret med, at man vil få taget blodprøver og urinprøver.
Som med kvinderne i udredningsforløbet, så er der også her rig mulighed for selv at bidrage. Blæretræning er både nyttig og vigtig. 
Blæretræning kræver ikke medlemskort til det lokale fitnesscenter eller specielt udstyr! Det går i al sin enkelthed ud på, at man over en periode forsøger at lade vandet til bestemte tider, for eksempel hver tredje time. 
Man bør undgå at holde sig for længe, men samtidig også undgå at gå på toilettet hver gang, man føler antydning til trang, men tal med egen læge om, hvordan du bedst kan tilrettelægge din blæretræning.
Når du er færdigudredt, og der er taget stilling til, hvilken form for behandling eller genoptræning, du skal igennem, og om du eventuelt i en kortere periode eller måske permanent skal bruge bind, så vil der også her være mulighed for at kontakte kommunens kontinens-sygeplejersker for gode råd og vejledning.

Ignorer ikke symptomer

Som jeg indledningsvis hentydede til, så er inkontinensproblemer meget svære at tale om – og især for vores ældre generation! Det er et frygteligt tabu! 
Vi ser, at mange ældre mennesker isolerer sig, da angsten for at tisse igennem benklæder fylder meget i bevidstheden – såvel som frygten for at lugte af urin. 
Derfor vælger mange ofte at aflyse alle de mange dejlige familie- og vennesammenkomster for i stedet at blive hjemme. 
Bagsiden af den medalje er desværre, at man risikerer at blive socialt underernæret og dermed ensom, da sociale arrangementer er lige så vigtig føde for psyken, som mad og væske er for fysikken.
Så af sted, ned til lægen og få lagt kortene på bordet, så du IGEN kan leve Det gode liv. 

Læs artiklen i Lokalavisen