Pøj pøj med det gode liv…

Patienten er færdigbehandlet og klar til udskrivelse, men ofte er der lang ventetid, inden planen for den efterfølgende sygepleje er lagt. Illustration: Jon Skræntskov

Mange ældre venter på at komme hjem efter endt hospitalsbehandling. Imens forsvinder livsglæden lige så stille, som når varmt sommersand løber ud mellem fingrene

Det gode liv? Hvad er det egentlig for en størrelse?
Ét er sikkert, spørgsmålet optager mange af os næsten hele livet. Og mon ikke også vi kan enes om, at definitionen ændrer sig i takt med, at vi bliver klogere på os selv, på hinanden og de ydre påvirkninger, som vi oplever hver evig eneste dag i vores liv? De ydre påvirkninger, der skal være positive og livsgivende, så vi netop kan bevare det gode liv – og ikke mindst troen på det.
Desværre kan de ydre påvirkninger også være negative og sænke vores forventningsbarre til et niveau, hvor der slet ikke længere er nogen forventninger.

Faglig værktøjskasse

Som sygeplejersker må vi tit overveje og forsøge at vurdere, om en ældre person har et godt liv. Har de ikke det, er det på tide, at vi kigger dybt i vores sygeplejefaglige værkstøjskasse og ser, om der er noget, vi kan bidrage med, så livet igen bliver godt at leve. Vores værktøjskasse er ikke julemandens gavesæk, for når vi modtager ældre, der har været indlagt i alt for lang tid, så skal vi grave rigtig dybt efter både tid, lyspunkter, koordinering og samarbejde mellem familie og fagpersonale for at få den ældre til igen at opleve og fornemme livskvalitet i sine egne omgivelser. I de omgivelser, som netop er rammen om det gode liv, der skal leves, inden det en dag er slut.
Undersøgelser viser med tydelighed, at ingen mennesker har godt af at være indlagt for længe. Når sygdommen, situationen eller tilstanden er ordnet, og den ældre igen øjner lys – vel at mærke ikke lyset fra det varme lysstofrør på gangen på hospitalet, men lyset for enden af behandlingstunnellen – så bør der kun være en vej, nemlig vejen hjem. Hjem, inden der tilstøder yderligere komplikationer som sår, betændelsestilstande, nedsat fysisk formåen, kuller og kedsomhed.

Ældre kommer i klemme

‘Det gode liv’ er at komme tilbage i livets førersæde og igen at kunne tage styringen i sin egen tilværelse. Desværre ligger der fortsat rigtig mange ældre på de storkøbenhavnske hospitaler og sander til. I Gentofte Kommune er 80 ud af 1.000 borgere på +65 år færdigbehandlede og klar til at blive udskrevet.
Men lange diskussioner frem og tilbage om, hvorvidt behandlingsmålet er nået eller ej, resulterer ofte i, at de ældre kommer i en ‘plejeklemme’ og i stedet bliver indhyllet i hospitalets upersonlige døgnrytme; de bliver overset, glemt og parkeret på gangen eller i dagligstuen til fordel for de mere behandlingskrævende patienter.
Besøgene fra familien er dagens eller ugens højdepunkt, men det er også et håb om et vendepunkt. Et håb om, at familien måske kan tage den ældre hjem, at familien måske kan passe, pleje, genoptræne, stabilisere og beskytte, når nu ikke hospital og kommune kan blive enige om, at en udskrivelse i langt de fleste tilfælde er den bedste løsning – på både kort og lang sigt.
Det er så her, at vi sygeplejersker kan se, at det gode liv bliver fortyndet dag for dag. For det er ikke noget godt liv at fortsætte med at være indlagt på et hospital med fortravlede arbejdsgange og med et helt andet fokus end kærlig omsorg og genoptræning. I dét miljø bliver man degraderet til statist i eget liv og troen på, at det igen skal blive godt, forsvinder sammen med lyset for enden af tunnellen.

Lægge plan for pleje

Ældre Sagen påpeger, at bag de mange indlæggelser og tvister, kommune og hospital imellem, er der mennesker af kød og blod, som netop ved at fortsætte indlæggelsen, efter de er færdigbehandlede, oplever en stærkt forringet livskvalitet, der kan være svær at genopbygge.
Det slider på de ældre, som får sværere og sværere ved at komme tilbage til samme førlighed og opnå samme færdigheder, som inden de blev indlagt.
Sygeplejerskernes værktøjskasse er stor og mangfoldig, og det kan selvfølgelig lykkes at hjælpe et ældre menneske tilbage til det gode liv. Men det kræver, at kommunen hjemtager deres borgere, så snart de er færdigbehandlede, og får lagt en ordentlig plan for intensiv sygepleje, så både krop og sjæl kan mødes og komme tilbage til det gode liv. Måske der her skal tænkes anderledes end i de konventionelle arbejdsgange.
Heldigvis er der mange skønne og ressourcestærke familier, som gør meget for at hjælpe og støtte deres kære, både under indlæggelse og i den mellemliggende ventetid, indtil kommunen kan hjemtage til enten pleje i hjemmet eller måske til indflytning på plejehjem.

Læs artiklen i Lokalavisen