Livstruende sygdom

En diagnose, der truer længden på livet, hører til blandt de største omvæltninger i tilværelsen. Der er mange spørgsmål, mange tanker og som regel også en masse angst – både for den, der er ramt og for de pårørende. Der er masser af patientforeninger, man kan ringe til, men når røret er lagt på, er man igen alene.

Sådan behøver det ikke at være.

Støtte, pleje og omsorg

Trolle Care har et solidt team af erfarne og omsorgsfulde hospice-sygeplejersker, og du får din helt egen, der kommer hjem til dig og din familie, uanset hvor du er i dit sygdomsforløb. Alle vores sygeplejersker har årelang erfaring med undersøgelses- og behandlingsforløb, og er du tilknyttet en onkologisk afdeling, arbejder vi selvfølgelig sammen med teamet der såvel som med din egen læge. Du kan altid ringe til din sygeplejerske, hvis du er bange, usikker, har smerter eller er tung om hjertet.

Her er et udpluk af opgaver, vi typisk tager os af:

  • Basal sygepleje og omsorg.
  • Smerte- og kvalmebehandling – også den komplicerede smertebehandling.
  • Hjælp til at forstå, hvad lægen har sagt, og hvad du skal gøre.
  • Hjælp til at overvinde angst for behandling.
  • Hjælp til at sikre tilstrækkeligt mad- og væskeindtag.
  • Støtte til og omsorg for den sårbare familie.
  • Hjælp til at forebygge indlæggelser.
  • Hjælp med evt. uafklarede ting i livet.

Heldigvis er der stor forskel på forløb. Vi har erfaring med dem alle – både dem, der leder til helbredelse og dem, der skal munde ud i en rolig og værdig afsked med livet på ens egne betingelser.

Ring til os, og lad os mødes over en uforpligtende kop kaffe, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.